Uvirkelighedsfornemmelse

af GoMentor

Sidst opdateret 15.1.2020

Reviewer GoMentor

Hej. Jeg har for 4-5 år siden været ramt af depression og angst. Jeg fik dengang medicin og psykologhjælp og kom nogenlunde igennem. Der er dog en ting, der stadig hænger ved, og det er en form for uvirkelighedsfornemmelse. Som om jeg ikke altid er til stede og ikke kan reagere så spontant som jeg tidligere kunne. Har også svært ved at "mærke min krop". Jeg har læst engang at det har med angst at gøre, men hvad kan jeg gøre for at komme ud af "osteklokken". Det har stået på så lang tid at jeg næsten har vænnet mig til det, men nu skal det være slut!

Sådan blev der en dag skrevet på vores tidligere forum.


Og responsen fra vores mentorer var overvældende:

”Som jeg ser det, har du din grund eller grunde til at være ”ramt” af angst og depression. Angst og depression er symptomer på eller signalflag for at du på en eller anden måde er ramt traumatisk. Det kan være en enkeltstående hændelse eller den mere langsomme traumatisering, hvor den blandt andet krænkelser, stress og udbrændthed hører hjemme. Noget i dit liv har gjort at du var nødt til helt eller delvist at forlade dig selv, for at kunne holdt din situation ud. Det er selvbeskyttelse og det er godt, bare ikke når det fortsætter over tid og andre områder i livet.

Jeg har gode erfaringer med at arbejde med mennesker som har mistet kontakten til deres krop. Når jeg som oplevelsesorienteret psykoterapeut arbejder med mennesker som har den oplevelse som du beskriver, at have svært ved at mærke sin krop, går jeg systematisk men også kreativt og nænsomt til værks. Og det virker i form af øget deltagelse i det sociale liv.”

 


”Der er en god grund til at du er i en osteklokke, der er noget din krop beskytter dig mod. Men det er pinefuldt at gå i og jeg forstår godt at du gerne vil ud af den. Der er en vej ud og jeg tror på at den vej er at tage kroppen med. Kroppen husker og den har på et tidspunkt i dit liv lært at beskytte dig, nogle gange bliver kroppen bare ved, selvom faren er overstået. Det kræver mod og nænsomhed at turde komme ud og jeg vil anbefale dig at få hjælp til det af en psykoterapeut som arbejder med kroppen, er nærværende og tager det i dit tempo.”

 


”Kan godt forstå, du gerne vil ud af osteklokken! Godt, du henvender dig.

I første omgang har jeg nogle afklarende spørgsmål:

Du skriver, om din tidligere depression og angst, at du "kom nogenlunde igennem". Vil du uddybe dét, tak? Måske er der stadigvæk en rest af den tidligere, depressive tilstand der påvirker dig?

Du må også gerne beskrive din uvirkelighedsfornemmelse lidt mere: Fx hvad du sanser, og hvilke tanker der opstår om dig selv og andre, når du mærker denne tilstand? Er det dig selv eller andre, der føles uvirkelige? Er tilstanden der altid? Bemærker andre denne tilstand? Hvilken adfærd skaber tilstanden? isolerer du dig, bliver du mere pågående eller opfører du dig sært? Var tilstanden der før du blev depressiv? Hvordan trives og fungerer du ellers?

Måske har du allerede fået den vejledning, du har brug for og så kan du se bort fra spørgsmålene.”

 


 

”Følelsen af uvirkelighed - eller at være i en osteklokke - kan gå to veje. Det kan handle om at føle sig "isoleret" fra omverdenen. Eller det kan føles som om man ikke er tilstede i sin egen krop. Ikke sanser livet, men blot betragter det.

Jeg ved ikke hvordan det føles for dig, men hvis du gerne vil arbejde med tilstanden på egen hånd, har jeg lyst til at anbefale dig at investere i en bog som hedder "Nuets Kraft" skrevet af Eckardt Tolle.

Bogen består af små øvelser i at være nærværende. At bruge alle sine sanser på en måde, som alt for mange af os glemmer eller udsætter i en almindelig hverdag. Når du går en tur - så erstat den evige indre selvsnak med korte kommentarer om hvad du ser, hører, mærker, lugter og smager. Sig inden i dig selv - "jeg ser skyerne bevæge sig hen over den blå himmel". "Jeg mærker vinden køle min kind." "Jeg hører mine egne skridt mod asfalten" osv. osv. Automatisk vil du sætte tempoen ned, og sætte sanserne på arbejde. Og dermed er du igang med at bringe din bevidsthed tilbage til din krop og dit nu.

Hver gang dine tanker forsvinder et andet sted hen, så henter du dem venligt og tålmodigt tilbage til nuet. Jeg lover dig - når du har gjort det hver dag i 14 dage - bare 20 minutter fordelt over en dag - så kan du mærke din krop, dine følelser og dine tanker med en ny intensitet.

God fornøjelse.”

 


 

I det sidste svar bliver der givet råd til selvhjælp.

 

Og det vil uden tvivl kunne hjælpe rigtig mange.

Men der vil også være andre, som har brug for lidt mere hjælp end hvad de selv kan læse i en bog.

En kvalificeret samtalepartner kan være en sådan hjælp.

 

På søgesiden kan du opstille forskellige kriterier og matche dem mod de tilknyttede mentorer.

Du finder søgesiden her

Vi samarbeider med



Hvis du eller en annen person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte deg av GoMentor. Da kan disse instansene hjelpe deg med øyeblikkelig hjelp.