Hvis du er journalist eller andet medlem af pressen og interesseret i kontakt med GoMentor eller tilknyttede behandlere, bedes du skrive til info@gomentor.com eller ringe på 53 73 21 50
Omkring 100 psykologer fra GoMentor har i forbindelse med temaugen Usynlig syg på DR igangsat en kampagne, der læner sig op af temaet samt landskampagnen En af os' formål: At bryde den tavshed, tvivl og tabu, der findes omkring psykisk sygdom.
Foruden personlig deltagelse af GoMentors direktør – Claus Kaaber - i temaugens første udsendelse mandag aften på DR (Gal eller Normal til jobsamtale) og hans åbne chat på En af os' facebook-side tirsdag kl. 18-20, har omkring 100 psykologer/psykoterapeuter fra GoMentor netværket i den gode sags tjeneste valgt at støtte landskampagnen med et konkret En af os kampagne tilbud på ½ pris på køb første samtale i perioden fra 1-14.april.
Samtaler virker
Flere psykologer tilbyder allerede i dag halv pris på første samtale - ja nogle giver endda første samtale gratis. De ved nemlig godt, at pris og usikkerhed omkring hvad terapi er for noget, holder mange væk. Samtidig ved man også, at kemien mellem behandler og klient er afgørende for gode resultater af samtaleterapien. Derfor er det i disse uger muligt at prøve samtaleterapi til en lavere pris, og GoMentor håber på den måde at færre vil fortryde, at de ikke tidligere kom i gang med samtaleterapi.
Tanker som: Kan psykologen hjælpe mig? Kan det betale sig? Hvad nu hvis jeg ikke kan li psykologen? Er det spild af penge? etc. afholder ofte folk fra at tage den første kontakt.
Med et tilbud om reduceret pris på første samtale imødekommer psykologer og psykoterapeuter på GoMentor.dk denne forhindring – og giver således flere mennesker mulighed for at opleve at samtaleterapi virker og at man kan ha et godt liv, selvom man kæmper med psykiske udfordringer.
Afstigmatisere psykisk sygdom
Med En af os kampagne tilbuddet, ønsker GoMentor også at bidrage til kampen for at afstigmatisere psykisk sygdom. Netop ved at vi hæfter vores kampagne op på landskampagnen og temaugen på DR, der adresserer tavsheden, tvivlen og tabuet, håber vi budskabet bliver tydeligere, og at flere mennesker vil finde en mentor (psykolog eller psykoterapeut) som kan medvirke til at finde en bedre psykisk balance og måske blive klar til større åbenhed om deres problemer.
Samtidig håber GoMentor også, at flere arbejdsgivere vil finde det naturligt at investere i samtaleterapi til deres medarbejdere. Det er nemlig et helt naturligt redskab til at øge medarbejdernes arbejdsressourcer – og for mange mere effektivt end kompetenceudvikling. Der investeres ofte i fitnessordninger og massage for at forebygge fysisk sygdom, men samtaleterapi kan have samme forebyggende effekt i forhold til psykiske sygdom.
Se kampagnen her http://www.gomentor.com/da/een-af-os
Læs mere om landskampagnen her http://www.en-af-os.dk/Om%20kampagnen.aspx
Se programmet og omtale her http://www.dr.dk/Om_DR/Nyt+fra+DR/artikler/2014/03/20105734.htm
En undersøgelse af den engelske afdeling af Mentaline - verdens største online terapi og coaching platform - afslører at en tredjedel af dem, som lever i et parforhold, gerne vil gøre brug af parterapi. Og faktisk finder over halvdelen af dem, der lever i et parforhold, at deres forhold til tider er besværligt.
Online terapi-udbyderen www.Mentaline.dk (nu gomentor.dk) har lavet undersøgelsen for at få mere viden om behovet for og paratheden til terapi og coaching i parforholdet. I undersøgelsen blev 1.032 adspurgte personer, som lever i et parforhold, spurgt om parforholdets indflydelse på psykiske velbefindende.
Når respondenterne blev spurgt, ”Føler du at dit forhold til tider er besværligt?”, svarede over halvdelen ”ja”. Da disse respondenter herefter blev sat til at svare på, hvorfor de følte sådan, var de primære grunde:
· Penge – 32%
· Skænderier – 21%
· Uenigheder – 19%
· Sexlivet – 17%
· Svigerfamilien 16%
Respondenterne blev derefter spurgt, om de var interesseret i at bruge parterapi til at løse deres problemer. Hertil svarede 32 % ja, og af disse var 22 % gift, mens 31% fortalte at var forlovede. Yderligere 39 % af dem der ønskede parterapi var samlevende. Blandt de adspurgte var det kun 8 %, der blot datede.
På Mentaline.dk har brugerne mulighed for at søge efter en behandler ved at søge på ord som ”problemer i parforholdet”, ”parterapi” eller ”parterapeut”. De kan også lave en såkaldt MentaMatch, hvor man beskriver sin problemstilling og beder Mentaline om hjælp til at finde en behandler.
Claus Kaaber, adm. Direktør for Mentaline.dk, kommenterede resultaterne:
”Mange af vores behandlere på Mentaline.dk specialiserer sig i parterapi og rådgivning til par. Samtidig har vi en del coaches, der hjælper par og familier med at skabe den rette balance i tilværelsen. Det var faktisk interessant at opdage, at så mange mener at en eller anden form for rådgivning ville gavne deres forhold. Det var dog overraskende at forlovede og samlevende så et støre behov for rådgivning end gifte par.”
Andrea Lindsay, der er parterapeut hos Mentaline, udtaler:
”En professionel parterapeut kan etablere et struktureret og sikkert miljø til at udforske de individuelle forskelligheder og søge løsninger på problemerne i fællesskab. De arbejder med at identificere og diskutere, hvad der er årsag til problemerne mellem jer. De vil hjælpe med at finde måder, hvorpå i kan forholde jer bedre til hinanden, og hvordan i sammen kan komme videre.”
For mere information kontakt venligst direktør Claus Kaaber på 2613 0677 eller på Email claus.kaaber@mentaline.com
Kort om Mentaline
Mentaline blev grundlagt af Jesper Buch, der tidligere har startet Just-Eat, der giver mulighed for at bestille takeaway online. Mentaline giver brugerne nem adgang til terapi og coaching hos psykologer, psykoterapeuter og coaches. Mentaline er en markedsplads, hvor du kan finde den rette hjælp og så efterfølgende booke og betale. Du vælger selv, om du vil have en face to face session hos behandleren, eller om du foretrækker telefon eller videobaseret terapi, hvor du sidder hjemme i dine trygge omgivelser.
De professionelle sætter selv prisen på deres sessioner og vælger selv hvilke services de vil udbyde. På mentaline.dk er det muligt at booke gratis før sessioner med en varighed på 5-15 minutter. Dette er en mulighed for dem, der gerne vil prøve tjenesten inden de betaler for en fuld session. Behandlerne tilbyder også forskellige rabatordninger, og mange har store rabatter på første session – enkelte kræver oven i købet slet ikke betaling for første session.
Deltager Claus Kaaber, fra programmet Gal eller Normal – til jobsamtale, der blev sendt mandag på DR1, er en succesfuld iværksætter med virksomheden GoMentor, der har fokus på og åbenhed omkring psykisk sygdom i mere end en forstand.
Direktør Claus Kaaber medvirkede mandag i programmet ”Gal eller Normal” påDR1. Programmet blev sendt i forbindelse med DRs temauge Usynlig syg,der i samarbejde med landskampagnen En af os sætter fokus på psykisk sygdom og arbejdsliv.
Deltager Claus Kaaber, fra programmet Gal eller Normal – til jobsamtale, der blev sendt mandag på DR1, er en succesfuld iværksætter med virksomheden GoMentor, der har fokus på og åbenhed omkring psykisk sygdom i mere end en forstand.
Direktør Claus Kaaber medvirkede mandag i programmet ”Gal eller Normal” påDR1. Programmet blev sendt i forbindelse med DRs temauge Usynlig syg,der i samarbejde med landskampagnen En af os sætter fokus på psykisk sygdom og arbejdsliv.
Programmet er et eksperiment, hvor otte danskere udfordrer de fordomme, der hver dag koster mennesker med psykiske lidelser deres arbejde, eller forhindrer dem i at få et job. Eksperimentets formål er at undersøge, om en person, der har en psykisk sygdom kan klare sig på lige fod med andre uden psykiske problemer - eller måske endnu bedre.
Claus er en af dem, der klarede sig bedre. I 2010 startede han virksomheden GoMentor, der med netværksportalen GoMentor.dk skaber overblik over mulighederne for terapi, rådgivning og coaching til brugere og formidler kontakt til de mange mentorer (psykologer, psykoterapeuter og coaches), der er tilknyttet netværket.
Claus har siden han var 30 år lidt af angst. I mange år holdt han det skjult for omverdenen og især på sin arbejdsplads. Men med den rette samtaleterapi fik han både angsten under kontrol og mod på at stå frem. Claus’ oplevelse er, at angsten bliver svære at håndtere, når man skal skjule det og ikke kan tale åbent om den. Og det gør vi stadig ikke i Danmark. Psykiske lidelser er et tabu - og derfor giver det mening at fokusere endnu mere på at hjælpe mennesker med psykisk sygdom og lære arbejdsgivere at forstå de psykiske lidelser. Eftersom hver 5. dansker på et tidspunkt rammes af psykisk sygdom, er der god grund til at øge kendskabet til, hvordan man skal reagere som leder og kollega.
Og Claus ved, at samtaleterapi virker og at man kan få et godt arbejdsliv, selvom man har en psykisk lidelse. Man skal bare tage hånd om den og komme i gang med terapi, som han siger. Mange med psykiske lidelser som angst, stress og depression oplever dog, at det er svært at komme afsted hjemmefra, fortæller Claus - og derfor har GoMentor.dk også fokus på, at man kan få online samtaleterapi, hvor man sidder hjemme i et godt og trygt miljø, mens man snakker med sin terapeut eller coach via en videobaseret løsning.
Se programmet og omtale her http://www.dr.dk/Om_DR/Nyt+fra+DR/artikler/2014/03/20105734.htm